-
Novo-direktør sælger ud af sine aktier: For lidt over et år siden havde det indkasseret 14 millioner
Source: BDK Finans / 08 Aug 2025 03:26:33 America/Los_Angeles
14.000 aktier er nu tilbage på markedet, efter at Novo Nordisks koncernudviklingsdirektør, Martin Holst Lange, har valgt at sælge ud af sin portefølje. Havde det været for lidt mere end et år siden, havde salget haft en værdi på over 14 millioner. Dengang lå prisen for en stund på over 1000 kroner pr. aktie. Siden da er Novo Nordisks aktier faldet voldsomt, blandt andet på grund af toldkrig, vigende salg og udskiftning på topchefposten. I skrivende stund koster en Novo Nordisk-aktie 318 kroner, og salget af de 14.000 aktier har dermed kun indkasseret i underkanten af 4,5 million – på trods af, at Novo Nordisks aktier steg markant i løbet af dagen i går. Nye tider for Novo Nordisk Siden maj har Novo Nordisk lidt under to nedjusteringer og virksomhedens topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, blev fyret til fordel for Mike Doustdar. Doustdar skal nu forsøge at rette op på kursen for virksomheden, og ifølge Euroinvestor har han allerede varslet effektiviseringer og besparelser. Novo Nordisk kæmper lige nu for at fastholde sine markedsandele på diabetesmedicin, som fra maj 2024 til maj i år er skrumpet med næsten to procentpoint. I går så det dog ud til at vende en smule for Novo Nordisk, da aktiekursen steg voldsomt i løbet af dagen. På sit højeste så aktierne ud til at stige med mere end 12 procent Det skete, da konkurrenten Eli Lilly præsenterede skuffende forsøgsresultater. »Selvom man skal være varsom med at sammenligne på tværs af studier, ligner det, at Novo Nordisk kan stå med den stærkeste pille til vægttab effektmæssigt,« siger senioranalytiker i Sydbank Søren Løntoft Hansen til Berlingske. Søren Løntoft Hansen påpeger desuden, at Novo Nordisk ser ud til at kunne få godkendt sit nye præparat inden årets udgang, mens Eli Lilly først forventes at sende en ansøgning afsted inden året er omme. https://www.berlingske.dk/aktier/novo-direktoer-saelger-ud-af-sine-aktier-for-lidt-over-et-aar-siden-havde